Ny udstilling med dyreskulpturer viser, at store fortællinger om videnskab, civilisation og menneskets blik på dyr også findes i små størrelser.
Hvorfor fylder køer pludselig så meget i 1800-tallets kunst? Hvordan endte levende løver i Paris? Kan en elefant egentlig løbe som andre dyr? Og hvad kan små skulpturer fortælle os om, hvordan mennesker har set på dyr og natur?
Det er bare nogle af de spørgsmål, der rejser sig i udstillingen Dyrenes indtog. Skulpturer af Antoine-Louis Barye, som Glyptoteket viser fra den 9. maj 2026.
Med Glyptotekets samling af 34 små dyreskulpturer af den franske kunstner Antoine-Louis Barye (1795-1875) kan publikum komme helt tæt på dyrene. Ikke bare helt bogstaveligt, hvor man i øjenhøjde med bronzeskulpturerne kan gå på opdagelse i detaljerige skildringer af muskler og bevægelser, men også ved at dykke ned i en kulturhistorie om videnskab, civilisation og menneskets blik på naturen.
Udstillingen ledsages desuden af et særligt formidlingsspor, hvor tekster målrettet til børn åbner skulpturerne op for små museumsgæster.
Menageriets Michelangelo
Dyrene rykkede ind i kunsten i 1800-tallet. Påvirket af ny videnskab, zoologiske haver, det gryende industrilandbrug, dyrerettigheder og indtoget af kæledyr fik dyrene en ny rolle. De var ikke længere blot et baggrundsmotiv, men blev nu portrætteret i egen ret med karakter og udtryk.
Baryes kunstneriske tilgang til dyr var præget af anatomisk præcision og videnskabelig interesse. Sammen med kunstnerkollegaen Eugène Delacroix studerede Barye dyrenes kroppe gennem dissektioner på Naturhistorisk Museum i Paris og observerede levende dyr i Jardin des Plantes’ zoologiske have.
Hans værker kombinerer naturstudier med kunstnerisk fantasi og dramatiske kompositioner, hvilket gjorde ham til en pioner inden for dyreskulptur og gav ham tilnavnet 'Menageriets Michelangelo'. Som Michelangelo mestrede menneskekroppen, mestrede Barye dyrekroppen - med samme anatomiske præcision og dramatiske kraft.
Forskning afslører teknisk overlegenhed
Bag udstillingen ligger et større forskningsarbejde, hvor 30 af de udstillede skulpturer har fået nye titler og mere præcise dateringer. Den nye forskning viser, at næsten alle værker er støbt i Baryes egen levetid og bærer præg af hans tekniske overlegenhed og minutiøse arbejde med særlige teknikker som ciselering og patinering.
Udstillingens kurator, inspektør for Fransk og Dansk Kunst (19. og 20. århundrede) på Glyptoteket, Christine Horwitz Tommerup, siger:
”Baryes skulpturer har i årtier været opbevaret i magasin, men ved at bringe samlingen frem i lyset, er vi blevet opmærksomme på fortællinger om en vild epoke både i kunsten og i samfundet. Skulpturerne giver anledning til samtaler om natur- og dyresyn, som i vores tid er særdeles aktuel.”
Skulpturer i børnehøjde og en helt særlig udstillingsåbning
Nok tager udstillingen afsæt i forskning, men det gør den bestemt ikke kedelig.
Tværtimod har det været et mål, at udstillingen kan opleves af både børn og voksne ved at åbne op for overraskende perspektiver på dyrene og deres historier.
Guidet af anatomisk korrekte dyrespor kan både store og små gå på opdagelse blandt dyrene. Her kan man lægge mærke til de mange detaljer i skulpturerne, læse fabulerende digte og børnevenlige tekster og opdage dyrene som individer med egne livsforløb og betydninger.
Udstillingens åbning dedikeres også til børnene, der for første gang i museets historie, får deres helt egen udstillingsåbning - komplet med juicebrikker, småkager og taler samt, ikke mindst, ’meet and greet’ med museumsdirektørens hund, Osvald.
Udstillingen Dyrenes indtog. Skulpturer af Antoine-Louis Barye vises fra den 9. maj 2026 i Glyptotekets samling af fransk kunst 1800-1870.
