1. oktober 2026 åbner Glyptoteket den største særudstilling om antikken i museets historie.
Med afsæt i museets enestående samling af romerske skulpturer og med markante indlån fra internationale museer viser udstillingen, hvordan magt og mode også for to tusind år siden hang uløseligt sammen.
Det bliver første gang nogensinde, at antikkens mode behandles i en ambitiøs særudstilling, når Glyptoteket til efteråret åbner Magt og mode i Romerriget.
Med udgangspunkt i museets mangeårige forskning i antikkens farver og mode afslører udstillingen ny viden om, hvordan dragter, dufte, smykker og frisurer blev brugt i magthavernes selviscenesættelse.
På mere end tusind kvadratmeter udfolder Magt og mode i Romerriget sig som en sansemættet helhedsoplevelse, hvor specialfremstillede dufte, forskningsbaserede farver, stoflig iscenesættelse og et saftigt lydspor åbner for refleksion over, hvordan vi mennesker – dengang som nu – er optaget af status, identitet og selvfremstilling.
Mode som magtsprog
Det vi iklæder os, er en måde at vise, hvem vi er, og hvem vi ønsker at være. Sådan var det også i Romerriget, og går man på opdagelse i de antikke skulpturer, kan man spore epokens idealer.
Magt og mode i Romerriget viser, hvordan statuernes udseende også rummer et visuelt sprog, hvor detaljer som drapering, materialer og farver tydeligt markerede social position og politisk rolle.
Skulpturerne forestiller primært mænd og kvinder fra overklassen - frembragt af eliten selv - og hver detalje var et bevidst valg.
Men bag ryggen på de smukke portrætter hvisler onde tunger. For præcis som i dag, var der også i antikken holdninger til magthaverne.
De idealiserede skulpturer ledsages af tolv lyttestationer, hvor romerske forfatteres sladder og spydige kritik af magthavernes udseende og påklædning afslører, hvor tæt den ydre fremtoning var knyttet til forestillinger om moral og lederskab.
Kejserens klæder var lyserøde
Glyptoteket har i en årrække - de seneste elleve år med seniorforsker og klassisk arkæolog Cecilie Brøns i spidsen - forsket i antikkens farver, tekstiler, smykker og parfume. Museet er blandt de førende i verden inden for feltet, og den banebrydende forskning danner grundlag for udstillingen.
”Når vi undersøger antikkens mode, får vi en nøgle til at forstå Romerrigets portrætskulpturer; Hvem menneskerne bag skulpturerne var, og hvilket samfund og magtstrukturer de var en del af”, siger Cecilie Brøns, der er udstillingens kurator.
Et centralt værk er et portræt af kejser Tiberius, hvor helt nye studier afslører, at hans dragt oprindeligt har været sart rosa. Opdagelsen viser dermed, at man i Romerriget havde nogle helt andre magtkonnotationer, end vi har i dag.
”Antikkens æstetik og farvevalg stemmer ikke nødvendigvis overens med moderne kønsstereotyper. I dag vil en halvnøgen hersker i lyserødt måske virke overraskende, men for romerne signalerede det en tydelig visuel markering af magt, luksus og guddommelig autoritet”, siger Cecilie Brøns.
Sjældne indlån
Udstillingen tæller en række markante indlån. Heriblandt tre ekstremt sjældne, bevarede dragter fra Romerriget, som for første gang nogensinde udstilles uden for British Museum.
Fra det arkæologiske museum i Burdur er der indlånt dele af en kolossal portrætstatue af kejser Septimius Severus iført løveskindsstøvler. Værket har aldrig tidligere været udlånt, men kan nu for første gang opleves udenfor Tyrkiet.
Kreativt duftsamarbejde
I samarbejde med det danske hudplejebrand Karmameju har Glyptoteket genskabt dufte baseret på antikke parfumeopskrifter. Fire duftstationer giver indblik i romersk parfumepraksis og dens rolle i køn og status. Her lærer vi blandt andet, at mænd iførte sig blomsterdufte ved særlige lejligheder, mens kvinder oftere anvendte kraftigere, krydrede parfumer.
Magtens mode i nutidigt lys
Som en del af udstillingen præsenterer tre nyuddannede designere fra Det Kongelige Akademi moderne fortolkninger af magt og mode. Silhuetterne præsenteres på sokler i Glyptotekets monumentale festsal.
